Enkle apps

Til hverdagsbrug


Prøv disse apps til tidsregistrering, bogføring og registrering af søvn og vaner eller vægt og vaner. Du kan bruge app'ene på din egen måde, efter hvad dine behov er. Data opbevares kun på den mobile enhed. Der anvendes ikke eksterne databaser, så backup sker sammen med sikkerhedskopiering af din enhed. Du kan også eksportere data på excel-ark for at opbevare en alternativ kopi.


Tryk på app ikonet for at se app'en i App Store.


Danish

Dette er en simpel tidsregistrerings app for alle, der har brug for at holde styr på tidsforbrug til projekter, opgaver eller daglige aktiviteter. Der beregnes gennemsnitlige arbejdstider efter reglerne for tidsregistrering.

Du kan indtaste tidsforbrug eller start og slut tid. Arbejdstimer kan fordeles på forskellige opgaver, og der kan tilføjes beløb og beskrivelse af dagens arbejde. Desuden kan du tilføje billeder og/eller links til registreringen.

Timerne kan summeres pr projekt, opgave og valgfri periode, og du kan overføre registreringerne til excel-ark, så tidsforbruget også kan dokumenteres for andre.

Danish, English, French, German, Italian, Norwegian, Polish, Swedish, Thai

Denne app kan også bruges til tidsregistrering. Du kan indtaste tidsforbrug eller start og slut tid. Desuden kan registreres enheder, beløb og noter samt tilføjes billeder og links. Der kan oprettes tjeklister, to-do lister mv. Timer, enheder og beløb kan summeres for valgfri periode og overføres til excel-ark.

Danish, English, French, German, Italian, Norwegian, Polish, Portuguese, Spanish, Swedish, Thai

Med denne app kan du gemme links til diverse informationer på internettet - YouTube videos, Google Maps lokationer osv. - ved at kopiere linket og sætte det ind i app'en. Du kan tilføje din egen tekst og placere det i en af 18 forskellige kategorier .

Danish, English, German, Norwegian

Hvis du har søvnproblemer, er denne app måske noget for dig. Dårlige vaner kan påvirke din søvn negativt, og gode vaner kan forbedre din søvn. Du kan registrere nattens søvn i app'en og tilføje noter om søvnkvaliteten. Desuden kan du definere, hvilke vaner, du vil følge, og under hver vane registrere, hvad du foretager dig. På denne måde kan du se vanernes indvirkning på søvnen. Det er lettere at ændre vaner, hvis man kan holde øje med dem. Der kan søges på tekster og kategorier.

Danish, English, German

Med denne app kan du få hjælp til vægttab. Du kan registrere din vægt, f.eks. ugentlig, og se hvordan den udvikler sig. Hver dag skal du registrere dine dårlige vaner, som kan være: Slik og kager, Fast food, Alkohol o.l., og dine gode vaner, som kan være: Fitness, Gå- og cykelture, Anden motion o.l. Du vælger selv hvilke vaner, du vil følge, og i app'en kan du så holde øje med, hvordan de påvirker din vægt.

Danish

Dette er en enkel bogførings app, som kan benyttes af ikke momspligtige virksomheder. F.eks. kan den bruges til regnskab for mindre foreninger eller regnskab for en udlejningsbolig.

Hvis du i forvejen bogfører i excel-ark, er det en stor fordel i stedet at bogføre i denne app. Bankposteringerne kan importeres i app'en, så du kan nøjes med at påføre modposter. Der ligger en standard kontoplan i app'en, men den kan du tilpasse efter egne behov.

Danish

Du kan styre din private økonomi i denne app. Kontoudtog fra banken kan importeres i app'en, så du kan nøjes med at angive modkontoen fra kontoplanen. Kontoplanen kan ændres efter ønske. Der kan vises og udskrives regnskab og kontooversigter. App'en indeholder en grundig vejledning i, hvordan den skal bruges. Hvis du ikke i forvejen har prøvet at bogføre, er dette en enkel måde at lære, hvordan man gør. 




Hvis du ønsker hjælp, kontakt udvikler: